Tilbage til Videnscenter
Private28. februar 2026

Totalberedskabs beredskabsguide for private

Når infrastrukturen svigter, eller forsyningen af strøm, vand, varme eller mad afbrydes, handler krisestyring i hjemmet om forberedelse, ro, overblik og gennemtænkte løsninger. Myndighedernes anbefaling om 3 døgn er et g...

Totalberedskabs beredskabsguide for private

Totalberedskabs beredskabsguide fro private

Når infrastrukturen svigter, eller forsyningen af strøm, vand, varme eller mad afbrydes, handler krisestyring i hjemmet om forberedelse, ro, overblik og gennemtænkte løsninger. Myndighedernes anbefaling om 3 døgn er et godt udgangspunkt, men hos Totalberedskab anbefaler vi at opbygge en sikkerhedsmargin på 7 til 14 dage.

Erfaringer og rådgivningen i vores nabolande som Sverige, Norge og Tyskland viser, at en tidshorisont på 1–2 uger giver den nødvendige robusthed, når forsyningskæderne presses. Det handler ikke om dommedagsscenarier med zombier i gaderne, men om sund fornuft, lavpraktisk planlægning og tryghed for hele familien.

Hvilken viden og forberedelse er der reelt brug for?

Et effektivt hjemmeberedskab bygger på en tilpasset udgave af overlevelsens fem grundlæggende søjler (vand, mad, ly, ild og selvforsvar). I en moderne dansk kontekst betyder det:

  • Rent drikkevand: Mennesket kan klare sig længe uden mad, men kun få dage uden vand. Beregn minimum mindst 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn til indtag, madlavning og helt basale behov, samt drikkevand til eventuelle kæledyr. Vandet skal opbevares mørkt, køligt og i egnede, fødevaregodkendte beholdere, og udskiftes årligt.

  • Holdbar mad uden behov for langvarig tilberedning: Opbyg et lager af fødevarer, familien i forvejen spiser – konserves, knækbrød, tørret frugt, nøddepålæg, gryderetter på dåse og færdigretter. Hav altid en manuel dåseåbner og et simpelt stormkøkken eller en gasgrill med ekstra gaspatroner klar, og brug kun brænderne udendørs.

  • Varme, lys og nødstrøm: Sørg for at have varme tæpper, soveposer, uldundertøj og eventuelt en godkendt petroleums- eller gasovn (husk udluftning). Suppler med lommelygter, batteridrevne lamper, powerbanks til telefoner og ekstra batterier.

  • Information og kommunikation: Hvis mobilnettet og internettet nede, er FM-radioen din primære kilde til myndighedernes beredskabsmeddelelser. Hav derfor en batteridrevet radio eller en dynamo/solcelle-radio liggende sammen med vigtige telefonnumre nedskrevet på papir.

  • Apotek, hygiejne og førstehjælp: En veludstyret førstehjælpskasse, smertestillende medicin, desinfektion og eventuel fast receptpligtig medicin til 14 dage. Tænk også i sanitet: affaldssække, vådservietter og en spand-løsning, hvis træk-og-slip ikke fungerer.

Det kan desuden være en god ide at have analoge betalingsmidler (kontakter), da betalingskort og MobilePay afhænger af strøm og data-netværk. Opbevar derfor et mindre kontantbeløb i små sedler.

Sådan opbygger I hjemmeberedskabet uden stress

Forberedelse skal passe ind i en almindelig hverdag. I behøver ikke købe alt på én gang:

  • Gør beredskabet til en del af de ugentlige indkøb: Køb fx 1–2 ekstra dåser, en ramme flaskevand eller ekstra batterier, når I handler. På den måde opbygges lageret glidende uden store engangsudgifter.

  • Roter lageret løbende: Sæt de nyeste indkøb bagerst i skabet og brug de ældste først. Så undgår I madspild, og varerne er altid friske.

  • Involver familien og lav en aftale: Snak roligt med børnene om, hvad I gør, hvis strømmen går. Aftal også hvor I mødes, hvis mobilnettet er nede, og hvem der henter hvem.

Vil I give jer selv og familien den bedste tryghedsramme?

Totalberedskabs beredskabsguide hjælper dig med konkrete råd, tjeklister og vejledning til private borgere. Listen kan også sagtens danne grund for f.eks. grundejerforeningers boligselskabers arbejde med konkrete beredskabstiltag.

👉 [Læs mere om Totalberedskabs Familiestrategi]

👉 [Hent Totalberedskabs tjekliste for 7-14 dages hjemmeberedskab]

👉 [Læs Totalberedskabs anbefalinger om Mentalt beredskab] – (Kommer snart)

Skal jeres forening, bestyrelse eller netværk være bedre rustet til kriser?

Book et nærværende og lavpraktisk oplæg fra Totalberedskab. Vi giver jer et skarpt overblik over trusselsbilledet og konkrete værktøjer til at styrke fællesskabets kriseparathed, som tager udgangspunkt i de nationale vejledninger på området.

Har I spørgsmål til emnet?

Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning.

Book en konsultation
Senior Rådgiver

Senior Rådgiver

Rådgiver

  • 15+ års operativ erfaring (Politi & Beredskab)
  • Specialist i national krisestyring & kontinuitetsplanlægning
  • Seniorrådgiver v. Totalberedskab.dk