Tilbage til Videnscenter
Offentlige & Kommuner20. februar 2026

Havmiljøberedskab for kommuner og havne

Kommuner er efter Havmiljølovens § 35 forpligtet til at udarbejde en Havmiljø-beredskabsplan (I daglig tale en Strandrensningsplan). Planen skal sikre, at kommunen effektivt kan håndtere olie- og kemikalieforurening, der...

Havmiljøberedskab for kommuner og havne

Havmiljøberedskab for kommuner og for havne

Kommuner er efter Havmiljølovens § 35 forpligtet til at udarbejde en Havmiljø-beredskabsplan (I daglig tale en Strandrensningsplan). Planen skal sikre, at kommunen effektivt kan håndtere olie- og kemikalieforurening, der rammer kommunens kyststrækninger (herunder havnenes samlede ansvarsområder), så uheld og udslip kan afbødes og saneres hurtigt og effektivt. Havmiljølovens giver også mulighed for, at kommunerne pålægger havnebestyrelserne at udarbejde en havmiljøberedskabsplan for deres samlede ansvarsområde, og at drage omsorg for at det nødvendige udstyr er til rådighed. Forarbejderne til loven peger på at det bør gøres for både lystbådehavne, Erhvervs- og industrihavne samt for raffinaderihavne.

At pålægge havnene at have en havmiljø-beredskabsplan giver rigtig god mening, da kommunerne kan søge kompensation for udgifter i forbindelse med oprydningen hos staten (via Miljøstyrelsen). Det kan havnene ikke. Derfor er et effektivt beredskab havnenes bedste forsikring mod at stå med de store omkostninger der følger af fx en olieforurening i havnen. Et effektivt beredskab kræver en god beredskabsplan, konkrete operative indsatsplaner og actioncards og at de planerne er godt implementerede via øvelser. Det er desuden nødvendigt, at havnen har det nødvendige udstyr umiddelbart til rådighed, hvis beredskabet skal virke.

Med ressortoverdragelsen af området fra Miljøstyrelsen til Beredskabsstyrelsen (under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab) er der kommet et skærpet nationalt og myndighedsmæssigt fokus på kvaliteten af havmiljøberedskabsplanerne.

For kommuner og havne indebærer kravene i Havmiljølovens § 35:

  • Kommunalt sanerings- og bekæmpelsesansvar (stk. 1): Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skaffe det nødvendige materiel og forestå den faktiske sanering af kyststrækninger samt bekæmpelse af forurening i kommunens havne.

  • Kommunal beredskabsplan for kystsanering (stk. 2): Krav om, at kommunen tilvejebringer en opdateret beredskabsplan for iværksættelse af strandsanering ved væsentlige forureninger samt forurening i havne.

  • Pålæg til havnebestyrelser (stk. 3): Kommunalbestyrelsen har hjemmel til formelt at pålægge den enkelte havnebestyrelse at udarbejde sin egen lokale beredskabsplan for bekæmpelse af forurening i havnen samt sikre, at det fornødne bekæmpelsesmateriel (f.eks. flydespærringer, oliesugende materiel, olieskimmere og fremføringsmidler dertil) er til rådighed. Hjemlen er flere steder uddelegeret til det lokale brand- og redningsberedskab. Havnebestyrelserne skal desuden være opmærksomme på, at der ikke kan søges refusion for udgifter til inddæmning og oprensning indenfor havnenes samlede ansvarsområder.

  • Underretnings- og indberetningspligt (stk. 4): Kommunen skal underrette myndighederne (Beredskabsstyrelsen/Forsvarsministeriet) om indholdet af beredskabsplanerne samt alle efterfølgende ændringer og tillæg – mindst en gang om året.

Sådan hjælper Totalberedskab kommuner, havne og § 60-selskaber med deres havmijlø-beredskab: Totalberedskab har stor erfaring med at udarbejde og implementere havmiljøberedskabsplaner fra både myndighedssiden og for erhvervs- og industrihavne og lystbådehavne.

Vi udarbejder desuden risikovurderinger af havnearealer og kyststrækninger, opbygger operationelle beredskabsplaner, krisestyring samt kontinuitets- og genoprettelsesplaner, og afklarer ansvarsfordelingen mellem havne og kommuner. Vi sikrer også, at jeres materielberedskab matcher trusselsbilledet. Totalberedskab faciliterer også gerne de påkrævede øvelser for havnenes personale – så planerne fungerer i praksis, lever op til Beredskabsstyrelsens retningslinjer og sikrer fuld compliance med Havmiljøloven.

Er jeres Kommune eller havn klar til akutte miljøuheld?

Lad os hjælpe jeres kommune, § 60-selskab eller havnebestyrelsen for din havn med at opbygge et operationelt havmiljø-beredskab, der lever op til Havmiljølovens § 35 og Beredskabsstyrelsens (og MSTs) retningslinjer.

Har I spørgsmål til emnet?

Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning.

Book en konsultation
Senior Rådgiver

Senior Rådgiver

Rådgiver

  • 15+ års operativ erfaring (Politi & Beredskab)
  • Specialist i national krisestyring & kontinuitetsplanlægning
  • Seniorrådgiver v. Totalberedskab.dk